Greve-selskab erklæres konkurs

Et af grev Michael Ahlefeldt-Laurvigs selskaber, Egeskov Bioenergi Aps, bliver efter meget at dømme fredag erklæret konkurs.

Det rapporterer DR Fyn.

Grevens tidligere forretningspartner, Per Pedersen, vil nemlig have selskabet erklæret konkurs
- Selskabet skylder mig cirka 200.000 kroner, som jeg gennem det seneste år har forsøgt at få fat i, siger Per Pedersen.

Han tilføjer, at han har en dom for, at selskabet har erkendt, at Per Pedersen har pengene til gode. Per Pedersen er ikke helt klar over, hvorfor han ikke får sine penge.
- Jeg kender ikke den helt korrekte forklaring. men selskabets udlægning er, at de ikke har midler til at betal de penge, jeg har til gode, siger Per Pedersen.

Han mener ikke, at han har store chancer for at få sine penge tilbage.

Det er ikke lykkedes DR Fyn at få en kommentar fra Michael Ahlefeldt-Laurvig. 

Oversigt

    Oversigt