Grillstarter udløste brandalarm

Politiet fik sent lørdag eftermiddag melding om at der var voldsom brand i et rækkehus i Nyborg. Brandvæsnet kom dog hurtigt frem og fik slukket ilden, der viste sig at være i et skur.

Familien i rækkehuset på Majsvej 15 i Nyborg havde forsøgt at få gang i en grillstarter. De troede ikke det var lykkedes og satte derfor grillstarteren på et trægulv i skuret. Men der var ild i grillstarteren og ilden bredte sig pludselig til træskuret.

På grund af voldsom vind ved Storebælt udviklede branden meget røg, og naboer alarmerede i stort omfang politi og brandvæsen. Og heldigvis nåede brandvæsnet frem inden flammerne nåede at få fat i selve rækkehuset.

Ingen mennesker kom til skade ved branden.

Oversigt

    Oversigt