Grisetransport væltede på Faaborglandevejen

En væltet grisetransport førte onsdag formiddag til at landevejen mellem Odense og Faaborg blev spærret udfor Øster Hæsinge.

Det var anhængeren på en grisetransport, der var væltet under svingning ud på landevejen.

Fyns Politi valgte først helt at spærre landevejen på strækningen udfor Øster Hæsinge og søgte at lede trafikken udenom stedet ad mindre sideveje; men der opstod en del kø, fortæller TV 2/FYNs reporter, som sad fast på sin vej mod Faaborg.

Op mod middag var det muligt at passere stedet eller at sløjfe ad mindre sideveje.

20 grise døde under ulykken. De øvrige grise i anhængeren blev flyttet til andet sted og bliver tilset af en dyrlæge.

 

 
 

 

Oversigt

    Oversigt