Grønt møbeldesign: Iværksætter på jagt efter kunder

Der er stor interesse for hendes møbler, men efter to et halvt år har Bente Hovendal stadig ingen omsætning i sin virksomhed Woodnwonder.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Duften af friskt træ og olie er det første man møder på vej ind i værkstedet. Overalt på gulvet står de specielle møbler med udskårne ben og bordplader i naturtræ.

Møblerne er fremstillet i bæredygtigt træ fra lokalområdet, blandt andet Holstenshus. Bente Hovendal vil gerne skabe en tættere forbindelse mellem menneske og natur med sine møbler. For hende er den grønne ide og økologi nøgleord

 

quote - Økologi har været en del af min måde at trække vejret på, siden jeg var lille. Så det vil ikke skabe den rigtige sammenhæng at hente træ f.ek.s fra Tyskland

Bente Hovendal, billedhugger og møbeldesigner

Sten med lykke

Et af bordene har tre fordybninger til natursten fra Langeland. De kan kun sidde i bordet på èn bestemt måde og det skal give en særlig følelse at sætte stenene på plads.

- Jeg hader møder, så jeg tænkte jeg, at det kunne være rart nogengange at have noget og stå og røre ved, hvis man lige er i gang med en forhandling eller en tanke eller noget, siger Bente Hovendal og vender en af stenene i hænderne.

 

Mangler omsætning

Et af bordene har lige fået olie og skal afhentes af en kunde fra Sjælland. Men kunderne er der langt imellem. Woodnwonder har eksisteret i to et halv år, og det er endnu ikke lykkedes at skabe en omsætning.

Bente Hovendal har skåret alle omkostninger helt ind til benet og vender hver en krone for at få råd til huslejen. Hun har været nødt til at tage arbejde ved siden af som freelancepedel og vinsælger for at få smør på brødet.

- Unika vil vi gerne, men danskerne er ikke villige til at investere. Og selvom mine ting har en pris, så er det jo ikke ubetaleligt på nogen måder, siger hun.

 

Bente Hovendals møbler er fremstillet af bæredygtigt træ fra lokalområdet. Hun vil gerne bringe mere natur ind i hjemmene og mødelokalerne. Foto: Morten Grundholm
Bente Hovendals møbler er fremstillet af bæredygtigt træ fra lokalområdet. Hun vil gerne bringe mere natur ind i hjemmene og mødelokalerne. Foto: Morten Grundholm

 

Opgiver at crowdfunde

Hun har haft en tanke om at rejse kapital via sit netværk. Ideen har været at bidragsyderne kunne give et beløb mod til gengæld at et produkt eller rabat afhængigt af beløbets størrelse. Men som enmands-virksomhed har hun ikke haft kræfter til at starte en kampagne. Banken er ikke en mulighed og derfor mangler hun kapital, som er afgørende for en iværksætter

- Typisk kommer en iværksætter uden kapital selv. Det er jo gerne en idéperson, der har udviklet et spændende koncept, fået en god ide, men mangler penge til at få , siger Lars Bergholdt, der er Kommunikationschef og vækstkonsulent i Vækstforum Syddanmark.

 

Hvad er crowdfunding

Hårdere konkurrence

Begrebet crowdfunding er i rivende udvikling, både globalt og i Danmark. Antallet af sites med crowdfunding er vokset fra 450 i 2012 til over det dobbelte i dag, hvoraf det største er amerikanske Kickstarter. Konkurrencen om kundernes penge er blevet langt større og det kræver tid og penge at lancere en effektiv kampagne.

- Det kræver meget mere benarbejde i dag. Man skal lægge måneders arbejde og det koster ressourcer pg penge at få lavet en ordentlige kampagne, der skaber synlighed, fordi man er i stor konkurrence, siger Lars Bergholdt fra Væktforum Syddanmark

 

Unika er drømmen

Tilbage i værkstedet sidder Bente Hovendal på en af de karakteristiske stole med udskåren sokkel. Hun vil nødigt opgive sin drøm om at kunne leve af sine møbler, selvom hun ikke tjener penge. Hun håber at få kontakt til en lokal business-angel, der har lyst til at kaste penge og viden ind i at få Woodnwonder til at fungere som virksomhed.

- Jeg kan godt lide Ikeamøbler, men med tiden bliver de grimmere i modsætning til unika-møbler. De bliver smukkere med tiden, siger hun.

 

De fire typer crowdfunding

 

 

Oversigt

    Oversigt