Groft hjemmerøveri i Nyborg

En 65-årig mand blev bundet og fik en pude mast ned over hovedet, da to gerningsmænd mandag aften trængte ind i hans hjem.

De to gerningsmænd ringede ved 20-tiden på døren i mandens lejlighed på Sprotoften i Nyborg. Da manden åbnede pressede de ham ind i soveværelset. Her bandt de hans fødder med en ledning og samtidig fik manden en pude over ansigtet. Det skriver Fyns Amts Avis.

Politiet mener, at puden blev brugt for at manden ikke skulle kunne se røverne. Røverne fik kun et lille udbytte på 50 kroner.

Msåke samme gerningsmand

Politiet undersøger nu, om der er sammenhæng med et andet tyveri på Strandvejen i Nyborg tidligere på aftenen. Her blev en 83-årig kvinde udsat for tricktyveri.

Ved 19-tiden ringede det på hendes dør, og en mand fik hende lokket med ud i køkkenet. Imens begik mindst to andre gerningsmænd indbrud i kvindens soveværelse.

Her stjal de en pung, smykker, bankbøger og kontanter.

Kvinden beskriver manden, der ringede på døren som ca 45 år, 155-160 cm høj, udlænding med mørkt hår og mørke skægstubbe. Han var iført mørkt tøj og talte gebrokkent dansk og engelsk.

Oversigt

    Oversigt