Groft hjemmerøveri i Svendborg

En 68-årig mand på Marslevvej i Svendborg blev mandag ved 17.30-tiden udsat for et hårdhændet hjemmerøveri.

Fire til seks unge drenge på omkring 15 år bankede på døren, og da den ældre mand åbnede, tiltvang de sig adgang og begynte at slå løs på manden, skriver Fyns Amts Avis.

Den stærkt chokerede mand var i aftes ude af stand til at give et nærmere signalement af overfaldsmændene. Ovenpå overfaldet måtte han en tur på Svendborg Sygehus for at få behandlet en flænge i hovedet.

Røverne slap væk med cigaretter og et mindre kontantbeløb.

Oversigt

    Oversigt