Groft hjemmerøveri mod 96-årig kvinde

En 96-årig kvinde blev lørdag aften udsat for groft hjemmerøveri i Odense.

Hjemmerøveriet foregik på Højstrupvangen i Bolbro lørdag aften klokken 20.15

Den 96-årige kvinde blev opsøgt af en mand, der trængte ind i huset gennem et vindue i soveværelset.

Røveren truede kvinden verbalt og han fik udleveret 7000 kroner.

Da gerningsmanden forlod huset, klapper han kvinden på kinden og sagde, at hun naturligvis nok skal få pengene igen. Kvinden er ikke kommet noget fysisk til ved røveriet.

Intet signalement ud over, at han bar en mørk hættetrøje.

Penge til begravelse

Pengene havde kvinden havde lagt til side til sin egen begravelse, fortæller vagtchefen ved Fyns Politi.

- Det er en særdeles alvorlig sag, og jeg må sige, at gerningsmanden må være et meget afstumpet menneske, når han kan finde på at behandle en gammel kvinde på den måde. Det er særdeles groft, siger vagtchef Jesper Pedersen fra Fyns Politi.

- Vi er meget interesserede i at høre fra eventuelle vidner, der har set en mand i området omkring gerningstidspunktet, siger Jesper Pedersen.

Oversigt

    Oversigt