I det fynske folks tjeneste

Groft overfald: 23-årigt offer ude af respirator

Den 23-årige mand, der lørdag morgen blev overfaldet af tre unge mænd foran Rådhuskælderen i Odense, er ikke længere i respirator.

Den 23-årige blev sparket, trampet og slået i hovedet og endte efter det grove overfald i respirator på Odense Universitetshospital, men søndag blev han taget ud af denne.

- At han er taget ud af respiratoren, betyder at han er i en mere stabil tilstand, men det er for tidligt at sige noget om, at han er i bedring, siger vicepolitikommisær Jack Liedecke til TV2/FYN.

Politiet har forsøgt at afhøre den 23-årige, men han husker intet fra overfaldet.

Ved hjælp af overvågningskameraer er to af de tre voldsmænd identificeret, men politiet har endnu ikke fundet dem.

Ved du noget? Så send os et tip