Groft overfald på indbrudstyv

Fem mænd i 30'erne slog og sparkede natten til lørdag en 50-årig indbrudstyv i Odense, så han måtte haste-opereres.  De fem sigtes for grov vold. Den 50-åriges tilstand var lørdag eftermiddag fortsat kritisk.

Fik sprængt milten

Overfaldet skete da den 50-årige var i færd med at bryde ind i en bil på Vesterbro i det indre Odense.
De fem mænd slog og sparkede ham så voldsomt at  han efterfølgende måtte have fjernet sin milt på operationsbordet.

Flere  vidner så overfaldet  og ringede efter politiet og overfaldsmændene var på stedet da politiet ankom

Fremstilles i grundlovsforhør

Lørdag eftermiddag fremstilles de fem mænd i et grundlovsforhør, sigtet for grov vold.
Den 50-årige, hvis tilstand lørdag eftermiddag fortsat blev betragtet som kritisk, er en gammel kending af politiet.
Flere af de fremstillede er ligeledes kendt af politiet.

Oversigt

    Oversigt