I det fynske folks tjeneste

Groft røveri mod ældre mand

En 79-årig juveler fra Odense blev ved middagstid udsat for et groft røveri i sit private hjem på Købkesvej i det centrale Odense. Manden blev spændt fast til en stol med tape, mens to maskerede røverne tømte hans hjem for guldvarer.

-

Butik i privaten
Ifølge vicekriminalkommissær ved Odense Politi, Per Laursen, lavede og solgte den ældre mand stadig guldsmykker fra hjemmet på Købkesvej. Det har de to røvere højest sandsynligt været klar over. De ledte hele huset grundigt igennem og slap da også afsted med et \"ikke ubetydeligt udbytte i guldvarer\" som politiet udtrykker det.

Den 79-årige juveler slap selv fri og ringede til politiet, efter at røverne havde forladt hans hjem.

Vidner efterlyses
Odense Politi efterlyser nu personer, der kan have set noget mistænkeligt omkring huset på Købkesvej 25. Den ældre juveler kunne kun give et sparsomt signalement af de to røvere. De var begge danskere og cirka 1,70 meter høje, omkring 30 år gamle.

Oplysninger kan gives til Odense Politi på 66 14 14 48.

Ved du noget? Så send os et tip