Grøn Koncert i øsende regnvejr

Mere end 15.000 musikglade fynboer trodsede fredag regnen og tog til Grøn Koncert på dyrskuepladsen i Odense.

Musiknavne som Nik og Jay, Medina, De Eneste To og TV2 er populære nok til, at folk vil trodse det silende regnvejr. Og det giver ros fra Grøn Koncerts faste konferencier.

- Jeg er sgu stolt af fynboerne over, at de møder op i sådan et møgvejr. Men Grøn Koncert er jo ligesom juleaften, og det fejrer man jo også, selvom det regner, siger Jacob Haugaard til TV2/FYN.

Odense er tredje sidste stop på Grøn Koncert turneen, der kører videre til Næstved lørdag, inden turen slutter i København på søndag.

Oversigt

    Oversigt