-
Odense Politi eftersøger en 19-årig palæstinensisk mand. Han har stukket en 15-årige pige i ryggen med en kniv og banket hende med to kosteskafter, så de brækkede.
Siden fredag har Odense Politi ledt efter den 19-årige mand, som de kender fra tidligere kriminalitet. Palæstinenseren er imidlertidig gået under jorden.
Bankede sin kæreste
Den danske pige var i et endnu uafsluttet forhold til den 19-årige, som opsøgte hende fredag morgen. Han påstod, at hun havde været sammen med en af hans venner.
Den ophidsede mand gennembankede den 15-årige pige med to kosteskafter. Slagene var så hårde, at skafterne brækkede.
Derefter stak han en kniv i ryggen på pigen. Den gik ind ved skulderbladet og punkterede delvist den ene lunge.
Tilbageholdt i seks timer
Manden slæbte pigen ud til sin bil og kørte hende til en lejlighed i Vollsmose. Først seks timer senere fik hun lov til at komme på skadestuen.
Ifølge lægerne på Odense Universitetshospital var pigen ikke i livsfare, men der er tale om meget alvorlig legemsbeskadigelse.