I det fynske folks tjeneste

Grov voldtægtssag for retten

En 24-årig mand fra Odense risikerer tirsdag en hård straf for adskillige voldtægter begået mod to kvinder.

Manden er tiltalt for utallige voldtægter i perioden 2007 og 2011 mod to eks-kærester, der i dag er 22 og 24 år. Syv af tilfældene er fastsat med tid og sted.

Et af tilfældene har ifølge anklagemyndigheden været så grov, at den i dag 24-årige kvinde, som var offeret, mistede bevidstheden, fordi gerningsmanden klemte hende hårdt om halsen.

Retssagen er begyndt tirsdag morgen. Den foregår ved et nævningeting ved Retten i Odense, hvilket indikerer, at anklagemyndigheden vil gå efter en straf på mindst fire års fængsel.

Ved du noget? Så send os et tip