I det fynske folks tjeneste

Grumset vand i Odense

01:30

1 af 2

Omkring 30.000 forbrugere i den sydlige del af Odense Midtby vågnede tirsdag morgen op til at deres drikkevand var misfarvet og blev frarådet at drikke det.

En test af pumper natten til tirsdag løsnede store mængder kalk, jern og mangan, der misfarvede drikkevandet i den sydlige del af Odense Midtby indenfor den indre ringvej.

Vandet udgjorde ikke nogen sundhedsfare, men VandCenter Syd frarådede, at man drak vandet.

Det kunne uden risiko bruges til bad, håndvask og opvask.

Man kunne hælde vandet op i en kande og lade grumset falde til bunds, hvorefter det klare vand foroven kunne drikkes og bruges til madlavning, tandbørstning og andet.

Der kan gå op mod et døgn, før vandet igen er klart alle steder, oplyser områdechef Arne Svendsen, VandCenter Syd.

- Vi beklager meget den ulejlighed, det giver for forbrugerne, siger områdechef hos VandCenter Syd, Arne Svendsen.

Ved du noget? Så send os et tip