Grundstødt færge

Al sejlads på ruten mellem Søby på Ærø og Mommark på Als er indstillet til og med søndag. Siden onsdag har færgen været grundstødt lige uden for havneindløbet i Mommark. 

Flere forsøg på at trække færgen - der en overgang krængede 30 grader - fri i løbet af onsdagen mislykkedes.

Færgen har slået hul i siden, og den skal nu undersøges nærmere, inden der igen vil blive gjort et forsøg på at trække den fri med slæbebåd. Det sker muligvis i løbet af torsdagen.  

Da færgen stødte på grund, blev 18 passagerere reddet i land, mens tre besætningsmedlemmer forblev ombord. Ombord på færgen er en lastbil og fire personvogne. 

Oversigt

    Oversigt