Grusom koldstart på festival

Det fynske band Grusom var kommet på noget af en opgave, da de skulle koldstarte Tinderbox helt fra bunden. Alligevel var humøret i top bagefter.

Kort efter dørene til Tinderbox-festivalen 2017 blev åbnet, gik det første band, Grusom, på scenen. Det var deres opgave at åbne festivalens musikprogram. Efter koncerten var bandet selv godt tilfredse med deres præstation.

- Det gik skide godt. De folk, der var mødte op, var glade, og vejret var med os, lød det fra bandet, da de trådte ned fra scenen efter koncerten, siger Nicolaj Hoffmann Jul, der er sanger i Grusom

Koncerten på Tinderbox kommer i kølvandet på andre større koncerter, Grusom har spillet. Blandt andet kan Copenhell i 2016 nævnes.

Bandet selv kalder deres musikgenre for "en blanding af psykedelisk og heavy-rock". Desværre var det ikke en genre, der havde fået mange festivalgæster til at dukke op til Tinderbox' første koncert.

Der var ikke vildt mange mennesker til koncerten. Hvordan havde I det med det?

- Der kom hele tiden en lind strøm af mennesker, der lige havde fået deres armbånd, mens vi spillede. Der skal nok blive fuldstændig proppet i aften, reagerer bandet.

Med det overskuelige publikumsantal i mente, har Grusom dog en opfordring til Tinderbox-festivalen, når det løber af stablen næste år.

- Måske man skulle lade være med at åbne dørene 20 minutter efter det første band går på.

Som noget nyt i år, hylder Tinderbox Festival den lokale musik på Fyn.   \nI konkurrencen Tinderbox Band Battle dystede lokale bands i foråret om at få lov at give en koncert på festivalen. \nDe tre vindere er fundet og har lige siden haft travl med at forberede sig på hver deres 45 minutter lange koncert.  \nTidligere i dag fik vi besøg af et af de tre udvalgte bands, Grusom, som består af Nicolaj Hoffmann og Thomas Larsen. \n

Oversigt

    Oversigt