Gul smiley til sydfynske skoler

Arbejdstilsynet giver gul smiley til 9 ud af 18 sydfynske skoler, fordi de overtræder arbejdsmiljøloven.

Det viser en sammentælling af smiley'er givet af Arbejdstilsynet, som Fyns Amts Avis har lavet.

Alt efter hvordan arbejdsmiljøet er for de ansatte på skolen, uddeler Arbejdstilsynet en smiley, og i ni ud af 18 tilfælde er smiley'en gul i det sydfynske, hvilket betyder, at arbejdspladsen ikke overholder arbejdsmiljølovens minimumskrav.

På landsplan drejer det sig om 42 procent, der ikke overholder lovens krav, viser en sammentælling, hovedorganisationen FTF har lavet.

Den gule smiley er blandt andet blevet givet for dårligt indeklima, manglende sikkerhedsvejledninger og arbejdspladsvurderinger.

www.at.dk

Oversigt

    Oversigt