Guld-bryder: 13-årige Lucas gør, hvad han kan

13-årige Lucas har dyrket brydning i halvandet år. I weekenden tog han to medaljer ved de danske mesterskaber.

Inden for brydesporten kan de lige så godt begynde at lære at sige navnet Lucas Anker Bruun Andersen. Den 13-årige Lucas fra den odenseanske brydeklub BK Odin gjorde sig nemlig flot bemærket ved de danske mesterskaber i Odense i weekenden.

Lucas har gået til brydning i halvandet år og stiller op vægtklassen op til 59 kilo. Og det, der begyndte som lysten til leg toppede søndag med medalje nummer to.

- Jeg kan godt lide at tumle. Det var det, jeg startede med, men så blev jeg bedre og bedre og så begyndte det at blive seriøst. Og derfra har jeg bare synes, det er sjovt, siger Lucas, som har en ydmyg holdning til sin kunnen.

- Jeg gør, hvad jeg kan. Så kan man ikke rigtig gøre mere, sagde Lucas inden mesterskabet i discplinen fristil, men han vurderede dog sine chancer som gode. 

Træner Ali Heydari ser et potentiale i Lucas og anså hans guldchancer til at være cirka 70 procent.

- Det er første gang han stiller op i fristil. Han har ikke trænet inden for det felt, som er helt nyt i Danmark, men vi satser på, at bruge hans viden fra græsk-romersk. Og så bruge de kræfter han har.

Og det viste sig at slå til for Lucas. Han vandt finalen i fristil, og kan nu kalde sig dansk mester. I favoritdisciplinen græsk-romersk blev det til en bronzemedalje.

Oversigt

    Oversigt