I det fynske folks tjeneste

Guld fra arkivet: Sådan laver bageren varme hveder

02:18

Kør brødristeren i stilling. I aften skal der tradtitionen tro spises varme hveder.

1 af 2

Så skal brødristeren gøres klar. Aftenen før store bededag skal der traditionen tro spises varme hveder.

Store bededag blev officielt indført i 1686 af biskop Hans Bagger og afløste mange mindre helligdage.

Tidligere havde der været mange bededage på forskellige tider af året, og blandt andet var hver onsdag fast bededag, hvor folk skulle faste og præsterne bede for fred. 

Læs også Varme hveder, vikingeøl og søsætning: Ladbydragen sejler igen

Traditionen med de varme hveder opstod dog først noget senere i midten af 1800-tallet. Ligesom alle andre måtte bagerne ikke arbejde på store bededag, og derfor bagte de hvedeknopper, som folk så kunne købe dagen før og spise på bededagen.

I dag bliver hvederne dog spist aftenen før, og selvom hvederne er nybagte, foreskriver tradtionen altså, at de bliver ristet først og siden spist med rigeligt smør. 

Har du fået lyst til at prøve kræfter med hvedebagning, kan du gense et tidligere TV 2/FYN-indslag om varme hveder.

Opskrift på hjemmelavede hveder

(cirka 20 stk.)

Ingredienser:
0,25 liter vand
30 gram gær
1 æg
35 gram sukker
6 gram salt
625 gram hvedemel
75 gram smør/margarine

Fremgangsmåde:
Bland vand, sukker, gær og salt, og rør det sammen i to minutter.

Derefter tilsættes mel og æg, og det hele æltes i to minutter. Når dejen er rørt godt sammen, tilsættes margarinen og det hele æltes godt sammen, til dejen er skær.

Dejen sættes til hævning i 20 minutter i en skål dækket med et klæde. Derefter formes dejen til boller. Bollerne anbringes forholdsvis tæt i en bradepande. Det er vigtigt, at bollerne sættes så tæt, så de "gror" sammen under bagning.

Bollerne skal hæve tre timer på pladen, inden de bages. Hvederne bages ved 200° i 25 minutter, eller til de er gyldne.

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.