Guld til lærling fra Middelfart

Den 21-årige klejnsmed, Christoffer Kirkegaard Pedersen, fra Middelfart fik fredag landets mest prestigefyldte pris for metallærlinge.

Christoffer Kirkegaard Pedersen fik den ene af to guldpriser blandt de 38 dygtigste nyudlærte lærlinge indenfor metalindustrien.

Han havde hørt andre tale godt om at være klejnsmed, men havde ellers ikke andre grunde til at vælge den uddannelse.

Men det viste sig at være det helt rigtige for ham, da han kom i lære hos firmaet Kjærgaards Eftf. i Middelfart.

Selv betragter han uddannelsen som klejnsmed, som et springbræt, man kan hoppe højt fra.

Han overvejer at læse videre til maskinmester og måske vil han starte egen virksomhed.

For at få metalindustriens lærlingepris, ML-prisen, skal man have bestået svendeprøve med topkarakter, men også udvise et særligt engagement og have været en god kollega.

Hvert år udvælges 38 lærlinge til at få prisen. To af dem får guld og de øvrige får sølv eller bronze.

Oversigt

    Oversigt