Guldbrikken til fynsk brætspil

Lær dig selv at kende og få social viden. Det er konceptet bag et fynskudviklet brætspil, der fredag aften blev kåret som landets bedste brætspil for voksne.

Kan du gætte om dine venner vil anmelde et tyveri af 500 kroner på arbejdspladsen? Eller har købt sko, der koster over 2000 kroner? Så kan du måske blive mester i det nye spil Ego.

Bag spillet Ego står det lille odenseanske firma, Game Inventors. Firmaet er kun fem år gammelt, og fredag aften fik deres spil tildelt "Guldbrikken".

- Vi er et lille firma, og vi har ikke kræfter til stor markedsføring, så denne pris betyder enormt meget for firmaet og udbredelsen af spillet, siger Morten Skovhus fra Game Inventors.

Guldbrikken blev uddelt i forbindelse med Kulturnatten i København. Bag kåringen står en uafhængig jury, og det er meningen at priserne skal fungerer som en guide over for forbrugerne.

Oversigt

    Oversigt