I det fynske folks tjeneste

Gulddrengen Viktor Axelsen er igen Årets Sportsnavn på Fyn

Viktor Axelsens reaktion, da han vinder VM-guldet. Nu er han igen kåret som Årets Sportsnavn på Fyn. Foto: Robert Perry / Scanpix

Et forrygende år på badmintonbanen gjorde for andet år i træk Viktor Axelsen til årets fynske sportsnavn.

Der var vel i virkeligheden ikke så meget at diskutere. Med de resultater badmintonspilleren Viktor Axelsen har leveret i løbet af det seneste år var det nærmest umuligt at se, hvem andre end ham der kunne løbe med titlen som Årets Sportsnavn på Fyn. Han vinder dermed den fine pris for andet år i træk. 

Læs også Hollywood-stjerne revser badminton - nu udfordrer Axelsen ham til en kamp

VM-guld, nummer ét på verdensranglisten og vinder af sæsonfinalen i Dubai.

Kineserne, indoneserne, indierne og alle de andre måtte spejde langt efter høje Axelsen i 2017. Han har været nærmest urørlig.

Kronen på værket var naturligvis sommerens VM-titel. En titel, han fik blandt andet efter afgørende sejre over de evige rivaler fra Kina: Chen Long og Lin Dan. 

Axelsen efter finalesejr i Malaysia: Superglad for prisen

Nu har Viktor Axelsen så vundet den fynske pris to år i træk.

- Jeg er superglad og stolt over at have vundet prisen blandt så mange stærke nominerede. Jeg kan desværre ikke være der i dag (i Odense Idrætspark, red.), fordi jeg er i Østen for at spille badminton. Det er jeg ked af, men jeg er sikker på, at I får en rigtig god dag i sportens tegn, siger Viktor Axelsen i en video, der er optaget i Malaysia, hvor han lørdag spillede sig i finalen. 

00:21

Se prisoverrækkelsen under Sportslørdag 2018.

Luk video

Og tilbage i 2010 blev han Årets Fund i fynsk idræt. En titel, han i øvrigt også tog i en lignende landsdækkende hædring samme år. 

Eget brand

Siden er det gået stærkt for Axelsen. Han er ikke længere bare en badmintonspiller. Han er blevet et brand med eget logo, eget merchandise og en eksportvare, der markedsfører Fyn og Danmark - især i Kina.

Ikke mindst fordi 24-årige Axelsen har lært at tale og skrive på kinesisk.

Han har allerede en OL-medalje (bronze) fra 2016 og altså nu også en VM-guldmedalje. Næste mål kan meget vel blive All England-titlen. Lykkedes det, står Viktor Axelsen uden tvivl igen højt på listen ved næste års kåring.

I december 2010 mødte TV 2/Fyn en ung Viktor Axelsen. Han havde store ambitioner og ville bare "gi' den gas". Det har han så sandelig gjort siden:  

04:43

Video: Thomas Mengers Karstensen

Luk video

Ved du noget? Så send os et tip