To guldmedaljer til Emma Klingenberg

2015 har været Emma Klingenbergs år. Orienteringsløberen fra Faaborg Orienteringsklub snuppede ikke én men to VM-guldmedaljer i Skotland i sommer.

Emma Klingenberg har peaket i 2015.

- Det har helt klar været min bedste sæson nogensinde. I forhold til resultater, men også i forhold til træning og præstationer, siger den dobbelte verdensmester.

Selvom Emma Klingenberg trænede intenst mod VM i Skotland, og hun er blandt verdens bedste kvindelige orienteringsløbere, så var hun småskadet og måtte droppe sit individuelle løb for udelukkende at satste på sprintstafetterne for hold.

- Jeg havde lidt problemer inden VM på grund af nogle akillessene skader, så jeg vidste at jeg kun skulle løbe to distancer, og det skulle være de to stafetter. Og da det så lykkes at tage guld på den ene og den anden stafet, det var jo helt vildt fedt, for det var fuld valuta for pengene, siger Emma Klingenberg.

Emma Klingenberg traf de helt rigtige beslutninger. Både som første løberi mix-stafetten og som sidste løber i kvindernes sprint.

- Jeg var meget selvstændig, når jeg udtog mine vejvalg og var ret sikker på, at det jeg gjorde, det var det bedste. Jeg tænkte ikke særlig meget på, hvad de andre gjorde, og det tror jeg var en fordel, at jeg bare fokuserede på mit eget løb.

Nu er hun sine småskader kvit, så Emma Klingenber satser på også at løbe medaljer hjem individuelt i 2016:

- Nu er jeg kommet ovenpå igen og går efter at tage medaljer på EM-sprint og måske også VM-sprint. Det kunne være rigtig, rigtig fedt. Det er i hvert fald målet i år.

Oversigt

    Oversigt