Guldsmed-tyve afsløret

Politiet er overbevist om at to mænd  anholdt i en kassevogn står bag et mislykket forsøg på indbrud hos en guldsmed i Vissenbjerg.   

Koben i hvid kassevogn

Ved et- tiden natten til mandag lød alarmen i privaten hos ejeren af en guldsmed-virksomhed i Vissenbjerg. 
Alarmen skræmte formentlig indbrudstyvene væk,  for der var ikke stjålet noget fra virksomheden, da ejerne nåede frem. Alligevel sidder to mænd nu bag lås og slå, sigtet for forsøg på indbrud.  

Noterede nummerplade

På vej hen til virksomheden noterede ejeren sig nemlig registreringsnummeret på en hvid kassevogn, som han passerede.
Det viste sig at være en god idé. 
På den fynske motorvej spottede og stoppede politiet  kassevognen og i bilen befandt sig to mænd og et koben. De to mænd på 28 og 36 år er særdeles velkendt af politiet.
 - Ved at sammeholde kobenet i bilen, med mærker på indbrudsstedet og ved at undersøge hjulspor på stedet er der ingen tvivl om at vi har fat i dem, der forsøgte at begå indbruddet, siger vagtchef, Lars Thede, fra Fyns Politi.   

Oversigt

    Oversigt