Gule biler skaber utryghed i Fraugde

På godt en måned har tre små børn i Odense-forstaden Fraugde fortalt, at de er blevet stoppet af mænd, der har forsøgt at lokke dem med op at køre. Og det har skabt utryghed i bydelen.

Siden tre piger har fortalt om, at de er blevet stoppet op af en mand i en gul bil i byen, har usikkerheden bredt sig i Fraugde.

- Det er en ret svær sag, for vi kan se, at der er meget stor forskel på de her signalementer på de her personer, der har tilbudt pigerne en tur eller noget slik, fortæller efterforskningsleder Henrik Justesen fra Fyns Politi.

En ting, der er fælles, det er farven gul.

- Det er noget af det, som vi holde øje med på området. Og der bliver også noget patruljering, fortæller efterforskningsleder Henrik Justesen fra Fyns Politi.

Men ellers er sagerne meget forskellige. I det ene tilfælde foregik det om morgenen, i de to andre var det om eftermiddagen.

Den første episode foregik fredag den 18. marts klokken 7.17, den næste torsdag den 31. marts klokken 17.20 og den seneste foregik torsdag den 28. april klokken 16.15.

- Det gode i sagen er, at i alle tre tilfælde så gjorde pigerne det rigtige. De sagde fra, siger efterforskningsleder Henrik Justesen fra Fyns Politi.

- Det gode i sagen er, at i alle tre tilfælde så gjorde pigerne det rigtige, de sagde fra, siger efterforskningsleder Henrik Justesen fra Fyns Politi.

Skolen informerer børn og forældre

To af pigerne går på Tingkærskolens afdeling i Fraugde, og skolen forsøger nu at informere og berolige eleverne.

- Vi forsøger at informere eleverne om, hvor de skal reagere, hvis de kommer ud for en lignende situation. Vi synes også, at det har været vigtigt kort at informere forældrene om, at det er vigtigt, at de taler med deres børn om det, fortæller skoleleder Nanna Lohman fra Tingkærskolen.

- Vi forsøger at informere eleverne om, hvor de skal reagere, hvis de kommer ud for en lignende situation, fortæller skoleleder Nanna Lohman fra Tingkærskolen.

 

Oversigt

    Oversigt