I det fynske folks tjeneste

Gylle-synder afkræves stor erstatning

En svinebonde var skyld i et stort udslip i Stokkebækken for godt en måned siden. Nu kræver Svendborg kommune og den lokale sportfiskerforening erstatning.

120.000 kroner. Det er det beløb en svinebonde er blevet afkrævet, efter han var skyld i et gylle-udslip i Stokkebækken. Det skriver svendborgnetavis.dk.

Svendborg Kommune har sendt en regning til landmanden på 50.000 kroner. Det er hvad det kostede kommunen for beredskabsindsatsen efter udslippet. Svendborg Sportfiskerforening har krævet en erstatning på 70.000 kroner for blandt andet tab af muligheder for at fiske.

Udover erstatningskravene står landmanden også til at modtage en bøde fra politiet i størrelsesordenen 10.000 kroner.

Gylle-udslippet skete den 10. april, men blev først opdaget den 12. april. Alle fisk, yngel og bunddyrsfaunaen i Stokkebækken blev dræbt. Forureningen bredte sig over 8 kilometer, og det vil tage tre år før tilstanden er normal i Stokkebækken igen.

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.