Gylledebat i Amtsrådssalen

Efter flere måneders hidsig debat om svineproduktionens fremtid på Fyn, kommer sagen mandag til åben debat i amtsrådssalen. Et flertal ventes at markere en ny skrappere linje over for svineproducenterne.

Udsigt til ny linje fra Fyns Amt

Efter flere måneders hidsig debat om svineproduktionens fremtid på Fyn, kommer sagen mandag til åben debat i amtsrådssalen. Et flertal ventes at markere en ny skrappere linje over for svineproducenterne.

En delegation fra de fynske landbrugsorganisationer har allerede bebudet stort fremmøde til mandagens amtsrådsmøde. Dagsordenen er lang, men for landbruget er det især pkt. E.7., der har interesse.

Et mindretal bestående af S og SF har krævet at en ansøgning om udvidelse af svineproduktionen fra en landmand i Ståby kommer til behandling i Amtsrådssalen. De to partier kræver at der bliver udarbejdet en undersøgelse af konsekvenserne for miljøet før amtet giver tilladelse til den ønskede udvidelse af produktionen i Ståby.

Og da amtsborgmester Karen Nøhr(R) på forhånd har bebudet, at hun støtter forslaget om udarbejdelse af en VVM-redegørelse, tegner der sig et flertal på 16 mandater for en miljøundersøgelse.

Men De Radikale er splittede. Det andet radikale amtrådsmedlem Jørgen Jørgensen støtter de borgerlige partier, der afviser en VVM-redegørelse af forholdene i Ståby.

Hvis det spinkle flertal beslutter, at amtet skal udarbejde en VVM-redegørelse, vil det markere en ny linje over for svineproducenterne på Fyn. Hidtil har amtet kun krævet VVM-redegørelser for udvidelser på mere end 250 dyreenheder.

Under alle omstændigheder er der lagt op til en hed debat om svineproduktionens fremtid på Fyn. I næste måned skal amtsrådet behandle en ansøgning fra en svineproducent i Ebberup.

Det vil

Oversigt

    Oversigt