I det fynske folks tjeneste

Gymnasielærere i praktik

Fem fynske gymnasielærere fra fem forskellige gymnasier skal nu i praktik på fynske virksomheder. De skal være med til at nedbryde fordomme og myter hos gymnasieelever, gymnasielærere og virksomheder.

-

Fem fynske gymnasielærere fra fem forskellige gymnasier skal nu i praktik på fynske virksomheder. De får en viden, som skal være med til at nedbryde fordomme og myter hos gymnasieelever, gymnasielærere og virksomheder.

Både gymnasierne og virksomhederne har brug for mere åbenhed og viden omkring hinanden, mener DI Fyn og Fyns Amt, der står bag pilotprojektet.

- Vi vil gerne give gymnasielærerne mulighed for både at prøve kræfter med de faglige udfordringer, der er i virksomhederne og også få en indsigt i erhvervslivets forhold, som de kan give videre til deres elever og kolleger i gymnasiet, siger teknisk direktør Johannes Matthiesen fra bestyrelsen for DI Fyn.  

- Vi både håber og tror, at lærerne vil få så godt et udbytte, at vi kan fortsætte og udvide året efter, så endnu flere lærere kan få kendskab til erhvervslivet, siger Carsten Abild, formand for Undervisnings- og kulturudvalget i Fyns Amt.

De virksomheder, der har tilbudt sig som praktikværter, er Kommunekemi A/S, Odense Staalskibsværft A/S, Micro Matic A/S, Albani Bryggerierne A/S og Svendborg Brakes A/S. De lærere, der har søgt om at komme i praktik er fra Odense Katedralskole, Nordfyns, Nyborg, Tornbjerg og Svendborg gymnasier.

Ved du noget? Så send os et tip