Gys og tropisk stemning i Svendborg

Omkring 100.000 mennesker valfarter afsted til Svendborg den 14. august, når byen forvandles til kulturmekka, og festugen skydes i gang. 

-

Omkring 100.000 mennesker valfarter afsted til Svendborg den 14. august, når byen forvandles til kulturmekka og festugen skydes i gang. 

Hele byen bliver taget i brug når festdagene for 28. år i træk går i gang. I år har man valgt at ligge den populære torvedag om lørdagen.

- Den har altid ligget om torsdagen. Men på denne her måde får mange flere mulighed for at besøge torvet, siger Irene Hagerup, der er med til at arrangere festdagene.

Lørdag spiller Swan Lee i Krøyers Have, der ligger midt i byen. I løbet af ugen spiller blandt andet Tue West og Jokeren. Lørdag den 21. august slutter Cæcilie Norby koncertarrangementet af.

Søndag den 15. august kan man i stearinlysenes skær i riddersalen på Valdemar Slot lytte til Martin Bagge synge den svenske Bellmans drikkeviser.

Fredag den 20. august er der kulturnat, hvor gadelysene ikke bliver tændt, for her skal borgerne have sig et godt gys. Svendborg Museum holder temaet \"Gys på Fattiggården.\"

Aftenen slutter med koncert på Torvet til afrikanske rytmer fra Moussa Diallos Verdensorkester.

- Vi regner med, at 100.000 mennesker vil besøge Svendborg i løbet af ugen, siger Irene Hagerup.

 

  

Oversigt

    Oversigt