H C Andersen Festival med 450 oplevelser

Den anden H C Andersen Festival i august 2014 byder på et væld af kulturelle oplevelser.

H C Andersen Festival 2014 foregår fra 16. til 24. august og der bliver nok at gå til.

Arrangørerne nævner blandt andet:

Gadegøgl, teater, koncerter, kunstgade, symfoniorkester, foredrag, kabaret, Street Art, en stor gennemsigtig boble med plads til 100 publikummer, børneparade og 3D lysshow.

Kongens Have bliver centrum for de fleste musikalske oplevelser.

Blandt dem optræder amerikanske Classical Mystery Tour sammen med Odense Symfoniorkester med en hyldest til The Beatles i en blanding af rock og klassisk.

Desuden kommer TV 2 og Thomas Helmig.

Nyheder til de unge er blandt andet HCA Comedy Festival og et projekt med selfies, der skal danne et portræt af H C Andersen på storskærm i løbet af ugen.

Men stort set alle byens rum, pladser og gader bliver præget af festivalen, oplyser Palle Skov Jensen, som er formand for bestyrelsen for H C Andersen Festivals.

Sammen med Odense Blomsterfestival, Spoken Word Festival og Odense Internationale Film Festival, sikrer H C Andersen Festival 18 dage med kulturfest i august.

Programmet for festivalen kan ses på deres hjemmeside.

Se programmet for H C Andersen Festivals

Oversigt

    Oversigt