I det fynske folks tjeneste

H C Andersens første bog på auktion

Bruun Rasmussen Kunstauktioner i København sætter en unik samling af H C Andersens værker til salg på international juleauktion i Bredgade. Blandt værkerne er digterens allerførste bog.

H C Andersen skrev sin første bog, da han var 17 år i 1822 under synonymet Villiam Christian Walter.

Inspirationen hertil kom af hans litterære idoler, William Shakespeare, Walter Scott og ikke mindst ham selv.

Gjenfærdet ved Palnatokes Grav solgte ikke ret godt og hovedparten af to oplag endte som indpakningspapir i en købmandsforretning.

Af samme grund er bogen et uhyre sjældent syn i dag.

Den indgår i en unik samling på 60 førsteudgaver, som sælges samlet på auktionen 27. november.

I samlingen indgår også første eventyrsamling, Eventyr fortalte for Børn, fra 1835.

Samlingen kan ses fra 26. november på Bruun Rasmussens bogeftersyn på Baltikavej.

Ved du noget? Så send os et tip