I det fynske folks tjeneste

H1N1-smittet dreng udskrevet

Den seksårige dreng fra Vejle, der forleden blev indlagt på OUH med H1N1-influenza, er nu udskrevet.

Drengen, der var smittet med svineinfluenza, har fået lov af forlade hospitalet. Børnelægerne på Odense Universitetshospital vil dog stadig følge ham tæt, indtil de er sikre på, at han er rask.

- Han har det godt, siger Svend Stenvang, der er ledende overlæge på Odense Universitetshospitals infektionsmedicinske afdelin til Ritzaus Bureau.

Svend Stenvang oplyser desuden, at børnelægerne vil ringe til familien dagligt, for at følge op på den seksåriges tilstand.

Drengen var i børnehaven i mandags, før det blev opdaget, at han havde H1N1-influenza. Han blev smittet under en ferie i USA.

Forældre og personale i børnehaven Nørremarksgården i Vejle er blevet orienteret af embedslægerne, og alle børn og voksne er tilbudt forebyggende behandling mod influenzaen.