-
Deltag i debatten om valget i Hårby
Venstre vil tilbage på borgmesterposten - DF kan blive afgørende
Sidste kommunalvalg blev en kæmpe skuffelse for Venstre, der ellers traditionelt har siddet på magten i Haarby. Venstre tabte to mandater, og det betød, at partiets spidskandidat, Karen Margrethe Ravn, måtte se i vejviseren efter den ellers sikre borgmesterpost.
Den gik i stedet til den konservative Ole Møller, der sammen med Socialdemokratiet og det enlige radikale mandat kunne skabe flertal. Karen Margrethe Ravn bliver heller ikke borgmester denne gang. Hun stiller nemlig ikke op.
Spidskandidat for Venstre er i stedet Jørgen Nyberg Larsen. Det enlige radikale mandat har i de sidste mange år tilhørt Bent Olsen, der har været en populær mand i byen. Han har valgt at sige stop denne gang, og De Radikale prøver i stedet med Birgitte Claudi Risom. Nyt er det også, at Dansk Folkeparti stiller op i Haarby. Det sker med det tidligere socialdemokratiske byrådsmedlem Tage Bartholin, der i 1993 blev alvorligt uvenner med sin byrådsgruppe og siden har stillet op for både De Konservative og en lokalliste. Et mandat til Dansk Folkeparti kan blive tungen på vægtskålen og udslagsgivende i kampen om borgmesterposten.
Blæst om bibliotekerne
En af de større sager i Haarby har drejet sig om de to små filialer af biblioteket i henholdsvis Dreslette og Jordløse, hvor byrådet ville have filialerne lukket, men de planer mødte stor modstand. Og de to filialer står der endnu. Også omlægningen af varm mad til pensionisterne, der nu foregår fra et centralt køkken, har der været strid om. Ideologisk set er der stor forskel på socialdemokraterne og Venstre-byrødderne, og det giver sig også udslag i heftige diskussioner, men samarbejdsklimaet har generelt været godt i byrådet, og alle har været indstillet på at samarbejde.
Fritidshjem og affald
Der har været flere sager, som har fået borgerne op på barrikaderne. Det gælder blandt andet, da byrådet besluttede, at der fremover kun blev hentet affald hver 14. dag i stedet for en gang om ugen.
Men allerhedest gik det for sig, da byrådet valgte at lukke fritidshjem og ændre dem til skolefritidsordning. Det skabte vrede hos forældrene, specielt fordi børnenes status dermed blev ændret fra at høre ind under den sociale lovgivning til at høre ind under skolelovgivningen, der stiller børn ringere. Pædagogerne var i første omgang også meget vrede over ændringen, men da politikerne stillede i udsigt, at normeringen vil blive den samme, forstummede deres protester en del.