I det fynske folks tjeneste

Haarby-virksomhed på boykotliste

Firmaet Cabinplant i Haarby er med på en arabisk boykotliste sammen med en række andre danske virksomheder. Flere ordrer kan komme i fare.

Kan blive alvorligt

Cabinplant i Haarby fremstiller produktionsanlæg til fødevareindustrien i Mellemøsten for op mod 10 millioner kroner, skriver Fyens Stiftstidende, tirsdag.

Derudover har virksomheden tilbud ude hos flere kunder i området. At stå på en boykotliste kan koste dyrt.

- Det er alarmerende og får sandsynligvis betydning for os. Hvis det her fortsætter, så bliver det alvorligt, siger adm. direktør Ralf Astrup til bladet.

Den arabiske boykotside er oprettet som følge af sagen om Jyllandspostens Muhammed-tegninger. Cabinplant står på listen sammen med bla. Lego, Arla og Grundfos.