Deres baggrund var forskellig, men problemerne var meget ens.
Seks drenge stod til udsmidning på den toårige kombinerede uddannelse i Svendborg, der ellers har netop dét formål at løfte de elever, som ikke kan komme videre efter folkeskolen.
Men skolen tog i stedet utraditionelle metoder i brug og fik fat i en træner og mentor til drengene. Han skulle træne med dem to gange om ugen.
Det hjalp.
- Efter jeg har trænet med Martin, så... Jeg ved det ikke. Jeg har fået en anden motivation til at gå op i ting og lave mine ting. Det kom stille og roligt, og nu kører det helt fanstisk, siger Emil Pohl, der er en af de seks drenge.
Skolen gav næsten op
Skruer vi tiden tilbage til foråret, så var situationen en helt anden end i dag. Skoleleder Ene Wolfsberg er vant til elever med mange udfordringer, men drengene Tarik Diken, Viktor Bekker, Mathias Kallegård, Mark Mathiasen, Tobias Holm Andersen og Emil Pohl var en helt særlig udfordring.
- Med de her drenge, der blev jeg sat over i et ringhjørne. De vidste ikke, hvad de ville blive. Og når man ikke ved, hvad man er her for, og hvad målet er, fyldes man af en ligegyldighed eller en modløshed og en tristhed, og det var det, vi så, siger Ene Wolfsberg.
Hun kunne enten smide dem ud eller tænke nyt, og det første ville hun helst undgå.
Derfor greb de fat i Martin Petersen, og tilbød drengene at komme på hans træningshold, som de gav navnet 'dreamteam'.
Respekt og udholdenhed
Martin Petersen satte to enkle krav til drengene.
På holdet gav man aldrig op, og man havde respekt, både for ham, for hinanden og for deres opgave. De regler var klare fra starten.
- Vi lavede en pagt en af de første dage om, at hvis man siger ja til det her, så gør man det, man lytter til, hvad der bliver sagt, og man giver aldrig op, siger Martin Petersen.
Alle seks drenge sagde ja til at komme med på holdet, selvom træningen var så hård, at flere af dem kastede op de første gange, og aldrig havde prøvet at dyrke den slags motion, som Martin Petersen udsatte dem for.
- Allerede den første dag kastede jeg op. Træningen var rigtig fed, men jeg fik at vide, at hvis jeg ikke også kom igang med skolen, så blev jeg smidt af holdet, og så tænkte jeg, nu gør jeg det, fortæller Tobias Holm Andersen.
Det handler om mere end træning
Ligesom Tobias Holm Andersen begyndte de andre drenge at tage deres skole mere seriøst. Pludselig oplevede ledelsen og lærerne, at drengene mødte op til tiden, lavede deres ting og fik ros, når de var ude i praktik.
Martin Petersen har også oplevet en kæmpe udvikling hos drengene. Og selvom de to timers træning om ugen er grundelementet, så mener han ikke, at det er den vigtigste årsag til fremgangen.
- Det er jo lige så meget, når vi står og snakker, vi laver sjov, vi laver grin. Og så bruger jeg en rigtig stor del af min tid på at være social med dem. Og så skabe noget tillid, noget stabilitet, siger Martin Petersen.
Martin har været ude for noget af det samme, som vi har, så han forstår os på en anden måde,
Og måske er der en særlig grund til, at Martin Petersen kunne hjælpe de seks drenge på en anden måde, end skolen var i stand til.
- Min opskrift er jo min egen barndom. Alt det jeg selv har været igennem, og alt det jeg selv skulle kæmpe mig ud af. Derfor kan jeg relatere. Jeg ved, hvad de her unge mennesker snakker om, når de kommer uoplagte i skole, eller når de har en lortedag. Så ved jeg godt, hvad det er, de mener. Den relation, jeg kan skabe med dem, den er ægte på en anden måde, end dem som kommer fra skolesystemet, som ikke nødvendigvis kommer det samme sted fra, siger Martin Petersen.
Og den samme opfattelse har drengene.
- Martin har været ude for noget af det samme, som vi har, så han forstår os på en anden måde, end lærerne gør, siger Viktor Bekker.
Ny pædagogik til den slags drenge
I dag er skolen meget stolte af de seks drenge og deres udvikling. Når drengene til foråret skal deltage i et stort udendørs race, så planlægger skoleleder Ene Wolfsberg, at hele skolen skal med for at heppe på drengene.
Det er ikke altid den kvindelige, linære pædagogik, de skal brækkes op med
Hun mener, at den erfaring, de har gjort sig med Martin Petersens metoder, kan bruges i fremtiden, hvis de en dag står i endnu en situation med unge mennesker, som de seks drenge.
For Ene Wolfsberg mener, at der er situationer, hvor de i uddannelsessytemet kan komme til kort.
- Der er mange velmenende kvinder i uddannelsessystemet, som af omsorgsvejen vil det godt. Men I kan jo høre, når I møder Martin, så er det ikke altid den kvindelige, linære pædagogik, de skal brækkes op med. Men i stedet den der rå, maskuline rollemodel, hvor man siger; her giver vi aldrig op. Og respekt.