Vejrudsigten fra Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, for det fynske område byder på frisk til hård vind fra morgenstunden. Det får Vejdirektoratet til at advare bilisterne på broerne.
På Langelandsbroen frarådes vindfølsomme køretøjer at passere på grund af blæst. Vinden forventes at aftage sidst på formiddagen, skriver Vejdirektoratet på Twitter.
Det samme gælder Svendborgsundbroen.
Ingen dyr eller flasker på turen
På Storebæltsbroen og Lillebæltsbroen advares der også om kraftig vind, der kan påvirke kørslen.
Langelandsfærgen mellem Spodsbjerg og Tårs aflyser afgangene klokken 06.15 og 7.15, og på grund af den kraftige vind medtages der hverken flasker eller levende dyr indtil klokken 11.15.