I det fynske folks tjeneste

Haarder beskyldes for at udsende fuplister

Integrationsminister Bertel Haarder bliver beskyldt for at udsende falske lister over mulige praktikpladser til unge tosprogede i forbindelse med kampagnen \"100 praktikpladser på 100 dage\".

-

Integrationsminister Bertel Haarder bliver beskyldt for at udsende falske lister over mulige praktikpladser til unge tosprogede.

Det er kampagnen \"100 praktikpladser på 100 dage\", der bliver beskyldt for at hvile på falske forudsætninger. Integrationsministeriet har udsendt en liste med 100 praktikpladser, men mange af pladserne på Fyn eksisterer slet ikke i virkeligheden.

- Der er knyttet betingelser til en del af praktikpladserne, som betyder, at det ikke er regulære praktikpladser. Én arbejdsgiver skal for eksempel kun bruge en praktikant i en kort periode, og det er jo ikke en rigtig praktikplads. Halvdelen af listens praktikpladser på Fyn er ikke reelle, siger Alex Knudsen fra Odense Tekniske Skole til sid.dk.

I følge ministeriets liste søger blandt andet et autoværksted i Svendborg efter en lærling, men en kotrolopringning afslører, at værkstedet kun har brug for en praktikant i 100 dage.

Den mangelfulde liste får nu oppositionen i folketinget til at gå i kødet på Bertel Haarder.

- Det er elendigt arbejde, som Integrationsministeriet har leveret. Jeg føler mig manipuleret og snydt. At Integrationsministeriet ydermere har tilladt sig at beklage sig over, at de ledige pladser ikke er blevet besat, tenderer meget grov manipulation, og er i bedste fald et vulgært mediestunt, siger Elsebeth Gerner Nielsen.

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.