Håb for erstatning til ældre ægtepar

[size=1]Der er håb forude for et ældre ægtepar, der har været udsat for groft hærværk. Gerningsmanden blev dømt til at betale for ødelæggelserne, men han ejer ikke en klink.[/size]

Staten betaler

Gerningsmanden er en 16-årig stofmisbruger, og da han begik hærværket, var han anbragt på en institution i nærheden af der, hvor ægteparret bor. Han er dømt for hærværket, men han er ikke forsikret, og han kan derfor ikke betale for skaderne.

Nu viser det sig, at der er en mulighed for, at staten kan dække udgifterne:

- I sådan en situation kan man få dækket udgifterne af Estatningsnævnet, som lægger ud for den skadevoldende dreng, forklarer Kristina Maria Siig, lektor i jura ved Syddansk Universitet, Odense.

- Der er skabt en lovgivning for at løse det her problem, fordi man heller ikke fra lovgivers side synes, at det her er acceptabelt, uddyber Kristina Maria Siig fra SDU.

Erstatningsudgifterne løber op i 53.000 kroner, og ægteparrets advokat oplyser, at han netop har indsendt en ansøgning til Erstatningsnævnet om at få dækket udgifterne.

Oversigt

    Oversigt