Håb for fynske sommerhusejere

59 sommerhusejere fra Bøgebjerg Strand på Hindsholm har i årevis kæmpet mod store stigninger i prisen på deres lejede grunde. Men efter en dom i en tilsvarende sag i Århus er de nu optimister.

Ombudsmanden går ind i sagen

"Endelig får vi klap på skulderen," siger en glad Eigil Aagard, der er formand for Lejerforeningen Bøgebjerg Strand.

Siden 2005 har de sorte flag vajet fra flagstængerne på Bøgebjerg Strand. De sorte flag er en protest mod, at ejeren af grundene greve Niels Iuel Reventlov har hævet lejen på sommerhusgrundene til over det dobbelte.

Tirsdag faldt der dom i Århus i en tilsvarende sag, og forbrugerombudsmanden vil på den baggrund overveje at gå ind i sagen fra Bøgebjerg.

Århusdommen giver håb

Dommen fastlægger, at ejeren skal overtage husene til markedspris, hvis lejeaftalen blive opsagt. Dommen fra Århus fremhæver også, at lejerne har været under et urimeligt pres, fordi de skulle rive deres hus ned og miste hele værdien, hvis de sagde nej til lejestigningen. 

"Det er altså hårdt at betale mellem 50.000 og 60.000 kroner om året, når man er almindelig lønmodtager eller man er pensionist. Så det har gjort ondt," fortæller lejerforeningens formand.

Det er planen, at retten behandle sagen om sommerhusene ved Bøgebjerg Strand til juni.

Oversigt

    Oversigt