Håb om løsning på gidseldrama onsdag

Den lokale presse i Bangladesh forventer, at der allerede onsdag bliver fundet en løsning på gidseldramaet i provinsen Chittagong. Kidnapperne er gået med til forhandlinger, og det skaber optimisme i Bangladesh Læs avisen The Independent-Bangladesh

Forhandlinger skaber optimisme i Bangladesh

Den lokale presse i Bangladesh forventer, at der allerede onsdag bliver fundet en løsning på gidseldramaet i provinsen Chittagong. Kidnapperne er gået med til forhandlinger, og det skaber optimisme i Bangladesh.

Den fynske ingeniør Nils Hulgaard, en anden dansk ingeniør og en brite bliver måske allerede frigivet onsdag fra deres fangeskab i Bangladesh.

I øjeblikket bliver de holdt som gidsler på 5. døgn af en oprørsgruppe, der menes at have tilknytning til den
lokale Chakma-stamme. De tre ingeniører blev kidnappet fredag, da de skulle tilse et lokalt vejprojekt i provinsen Chittagong.

Men ifølge pressen i Bangladesh, så er der forhåbninger om, at gidseldramaet ikke trænger i langdrag.

Lokale stammefolk er involveret i forhandlingerne mellem myndighederne og de unge oprørssoldater. Gidseltagerne kræver fortsat omkring 13 mio. kr i løsesum, men dette krav har myndighederne indtil videre kategorisk afvist at imødekomme. Men myndighederne har tilgengæld stoppet deres jagt på gidseltagerne, som de ellers indledte mandag.

Derfor vurderer regeringskilder over for pressen i Bangladesh, at der er velbegrundet håb om at den 64-årige Nils Hulgaard fra Ebberup ved Assens snart kan komme hjem sammen med de to andre gidsler.

Oversigt

    Oversigt