Håb for skibsbyggeri på Lindø lever

Selv om Mærsk stopper med at bygge skibe på Lindø, lever håbet om fortsat skibsbyggeri videre.

Fællestillidsmand på Lindø, Per Andersen, har overbevist Kertemindes borgmester Palle Hansborg Sørensen, regionsformand Carl Holst og Odenses borgmester Jan Boye om, at der fortsat kan bygges skibe på Lindø, når Mærsk lukker værftet.

De tre politikere vil forsøge at finde ud af, hvilke skibstyper, der kan blive behov for på det danske marked. Og hvilke investorer, der vil gå med i projektet.

- Mærsk var ikke interesserede i at bygge de mindre specialskibe. De ville kun bygge store skibe, og der kan vi ikke være med i konkurrencen fra Asien. Men vi har en ekspertise på Lindø omkring specialskibe, og den har de ikke i Asien, siger fællestillidsmand Per Andersen til Fyens Stiftstidende.

Per Andersen forestiller sig, at det kan være skibe til forsvaret.
Målet er at skaffe job til op mod 800 skibsbyggere på Lindø.

Oversigt

    Oversigt