Hæder og dusør til Joe

Den 35-årige mand, der mandag forhindrede et røveri mod Svendborg Sparekasse, får nu både hæder og dusør fra politi og sparekasse.

Joe var ude og løbe en tur mandag formiddag, da han bag Svendborg Sparekasse så en mand med en pistol i føre sig en elefanthue.

Resolut råbte han manden an, og løb efter ham, da han flygtede. De to mænd kom i slagsmål, men en medgerningsmand kom til, og sparkede Joe i ryggen og hovedet, hvorefter de to formodede bankrøvere flygtede i en bordeauxfarvet Golf uden at gennemføre røveriet.

Nu vil både Svendborg Sparekasse og Fyns Politi i taknemmelighed over Joes indsats belønne ham.

Torsdag får Joe hos Fyns Politi i Svendborg en dusør fra både Fyns Politi og Svendborg Sparekasse.

Oversigt

    Oversigt