Hæder til etnisk jobteam i Odense

Etnisk Jobteam i Odense, der arbejder med at fremme integration og beskæftigelse, er nomineret til menneskerettighedsprisen MIAPRISEN 2010.

Etnisk Jobteam er en del af Odense Kommunes Jobcenter. Og teamet nu blevet nomineret til den eftertragtede erhvervspris, MIAPRISEN, der uddeles årligt af Institut for Menneskerettigheder til de danske arbejdspladser.

Prisen gives for arbejde med at fremme mangfoldighed og ligebehandling på arbejdspladsen.

- Vores mangfoldighedsstrategi gør, at vi kan møde borgeren i øjenhøjde og behandle alle respektfuldt gennem professionalisme og myndighed. Nomineringen til årets MIAPRIS er en anerkendelse af vores arbejde med mangfoldighedsstrategi i Jobcenter Odense. Det er vi rigtig glade og stolte af, siger Rådmand for Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i Odense, Peter Rahbæk Juel.

De øvrige nominerede er Microsoft Danmark A/S, ISS Facility Services A/S, Arbejdsskadestyrelsen, Statens Serum Institut og Føtex - Storcenter Nord i Århus.

Hvem der får prisen bliver offentliggjort 25. marts.

Oversigt

    Oversigt