Hæder til Svendborg og Middelfart: Bedste handelsbyer

Danmarks bedste handelsby er blevet kåret. Køge løb med æren og pokalen, men til gengæld løb to fynske byer med fornem hæder.

To fynske byer blev i dag hædret. 

Institut for Centerplanlægning (ICP), Nordic Council of Shopping Centers (NCSC) og Detail-forum kårer hvert år Danmarks bedste shoppingby, og ved denne kåring bliver Danmarks hyggeligste handelsby, Danmarks flotteste handelsby og andre titler altså også fundet. Det var Køge der løb med titlen som Danmarks bedste shoppingby, men Fyn løb med hele to titler ved kåringen. 

Det er gratis at parkere i Middelfart. Selv i P-huset i Havnegade er det gratis, og man kan parkere der uden tidsbegrænsning. Det er blandt andet de gode forhold, der har sikret Middelfart titlen som handelsbyen med Danmarks bedste P-forhold. 

Danmarks hyggeligste handelsby findes faktisk også på Fyn. Det er nemlig Svendborg, som kan bryste sig af at være hyggeligst for de handlende. 

- Når man har en by, som har vand, havn, latiner- og gågadekvarterer, så er der bare hyggeligt at være. Det har vi sagt for os selv i mange år, men nu får vi et stempel for det, siger Mogens Balle, formand for Shopping Svendborg, til Fyens Stiftstidende.

Kategorier 

 

Oversigt

    Oversigt