Hærværk mod butikker i Svendborg

Politiet mistænker en gruppe unge autonome for at have begået hærværk mod en række forretninger i Svendborg natten til torsdag. Hærværket gik ud over skilte og facadevinduer.

-

Politiet mistænker en gruppe unge autonome for at have begået hærværk mod en række forretninger i Svendborg natten til torsdag. Hærværket gik ud over skilte og facadevinduer.

Kort før klokken et blev et skilt over Danske Bank revet ned og ødelagt. Et kvarter senere røg der et par store sten gennem facadevinduerne hos buntmageren i Møllergade. Og klokken syv torsdag morgen gik det ud over vinduerne hos guldsmeden i Gerritsgade.

Ingen af stederne er der stjålet noget.

Politiet mistænker en gruppe autonome for at stå bag hærværket. Gruppen har tidligere smadret ruder og hældt maling ud over varerne hos buntmageren.

Politiet har afhørt et par af de unge, men de nægter kendskab til hærværket, og politiet har ingen beviser mod de unge.


 

 

Oversigt

    Oversigt