Hærværk mod Jensens Bøfhus

Restaurant Jensens Bøfhus i Rosengårdcentret blev natten til onsdag udsat for hærværk. Ruder blev overmalet med slagord og restaurationens borde blev ridset og malet.

-

Restaurant Jensens Bøfhus i Rosengårdcentret blev natten til onsdag udsat for hærværk. Ruder blev overmalet med slagord og restaurationens borde blev ridset og malet.

Det er en gruppe, der kalder sig Anarkistisk Fraktion, Odense, der står bag hærværket. I en pressemeddelelse beskylder gruppen Jensens Bøfhus for at profitere på dyrenes bekostning.

\"Jensen\'s Bøfhus reklamerer landet over for billigt kød af en speciel god kvalitet. Men bag dette medie-manipulerede glansbillede, bag de mange tallerkener med blodige lig, gemmer der sig tonsvis af lidende dyr, som må lade livet, fordi profit og rendyrket egoisme efter alt at dømme har overtaget og nu trælbinder den offentlige bevidsthed\", skriver AFO i en pressemeddelelse.

Restaurationens inventar og facade er blevet overmalet med krydser og slagord. På terassen i grøn gade er hegnet og alle borde blevet overmalet.

Register over \"tags\"
\"Der er også blevet malet såkaldte \"tags\", som er graffity-malernes signatur, så vi håber, at kunne finde frem til gerningsmændene via dem\", siger vagthavende ved nærpolitiet i Rosengårdcentret.

Politiet fører register over \"tags\", og politiet vil onsdag gennemgå registret for at se om de kan identificere hærværksmændene.

Oversigt

    Oversigt