Hærværk mod politikere: Smadrede ruder og løbske køer

Hærværk mod en bil. Køer, der bliver lukket ud af indhegningen. Og sten gennem ruden. Det er blot noget af det, som fynske politikere må lægge ryg til.

Sten gennem ruden og hærværk mod en bil.

Fynske folkevalgte må lægge ryg til lidt af hvert i forbindelse med deres politiske arbejde.

Trusler er for en stor del af de fynske folkevalgte blevet en del af den politiske hverdag.

Trusler udvikler sig til chikane og hærværk
En rundspørge, som TV 2/FYN har lavet, viser, at hver tredje folkevalgte på Fyn har modtaget trusler, der relaterer sig til deres politiske arbejde.

Men en gang i mellem udvikler truslerne sig til chikane, hærværk eller vold.

I TV 2/FYNs rundspørge svarer seks af de fynske folkevalgte, at de har været udsat for hærværk eller vold i med forbindelse med deres politiske arbejde.

Køer blev lukket ud
- Jeg har oplevet, at mine køer er blevet lukket ud, svarer en kommunalpolitiker.

Et regionsrådsmedlem har oplevet at får leveret ting hjemme, som vedkommende ikke selv kender noget til

- Jeg har fået leveret ting, jeg ikke har bestilt – blandt andet sand, flagstang og farvepatroner, svarer et medlem af regionsrådet i Region Syddanmark.

Hærværk mod bil
Og et andet sted på Fyn har en lokalpolitiker været udsat for hærværk mod en bil.

- Jeg har oplevet hærværk på bil parkeret ud for min bolig, skriver et byrådsmedlem.

Fokus på trusler og vold mod politikere
TV 2/Fyn sætter har i disse dage fokus på vold og trusler mod politikere.

I dag med historien om Marlene Ambo-Rasmussen, kandidat til Folketinget for Venstre, der to gange har oplevet at få kastet en sten gennem ruden i hendes private hjem.

OM RUNDSPØRGEN

 

Oversigt

    Oversigt