I det fynske folks tjeneste

Hærværk mod politistation i Faaborg

Politistationen i Faaborg fik tirsdag aften et uvelkomment besøg. En ukendt gerningsmand smadrede en rude i politistationens indgangsparti.

-

Politistationen i Faaborg fik tirsdag aften et uvelkomment besøg. En ukendt gerningsmand smadrede en rude i politistationens indgangsparti.

Det skete klokken 22.20, da gerningsmanden hamrede en ølflaske gennem ruden.

Politistationen var bemandet, men det lykkedes ikke for betjentene at fange hærværksmanden.

Det er ikke første gang, at politistationen i Faaborg bliver udsat for hærværk. For et par år blev der sat ild på to patruljevogne ved politistationen, og der har også været andre tilfælde af hærværk med knuste ruder.