Hævnporno: Nøgenselfies udnyttes

Flere og flere teenagepiger får spredt deres egne, private nøgenbilleder på nettet. Det viser en rundringning til SSP-medarbejderne på Fyn. For eksempel i Middelfart, hvor antallet af sager er eksploderet de seneste uger.

1203selfies

8. klasses eleverne på Hyllehøjskolen i Middelfart tager masser af selfies og deler billederne på de sociale medier i stor stil.

Og flere af eleverne kender til unge, der er kommet galt af sted med intime billeder, som senere er blevet delt mod deres vilje.

- Jeg kender én, som sendte et billede af sine bryster - og så røg det rundt til alle mulige, fortæller en af eleverne.

Flere kommuner fortæller, at de oplever en stigning i sager med unge piger, der sender nøgenbilleder, som senere bliver udnyttet.

Det kan være nøgenbilleder, som pigerne har sendt til en kæreste, som derefter har sendt dem videre til andre.

- Det er svært at sige præcist hvor ofte, men jeg vil sige: For ofte. Vi har oplevet nærmest en eksplosion inden for de seneste 14 dage, fortæller Bo Hansen, der er SSP-konsulent i Middelfart Kommune.

Og når først billederne er delt, så er det svært for politiet at opklare sagen.

Derfor opfordrer politiet også de unge til at overveje det en ekstra gang, inden de sender intime billeder af sted til andre.

Oversigt

    Oversigt