I det fynske folks tjeneste

Hævntørst: Hentede to brødknive

En 37-årig mand fra Middelfart var så rasende over, at han var blevet smidt ud fra et værtshus, at han hentede to brødknive for at hævne sig på dørmanden.

Natten til søndag blev Fyns Politi tilkaldt til værtshuset Kolibrien i Middelfart. Her var en 37-årig mand blevet bortvist efter han havde lavet ballade.

- Da patruljen kører derfra møder de manden, der siger, at han er på vej for at smadre dørmanden, fortæller vagtchef Kenneth Taanquist.

Manden havde været hjemme og hentet to brødknive, som han havde stukket i bukselinningen, da patruljen stoppede ham.

Manden blev anholdt og sigtet for forsøg på kvalificeret vold.

Ved du noget? Så send os et tip